FRA BURGER TIL NAPOLITANSK PIZZA: EN HISTORIE OM PASSION FOR MAD
OTTOs historie starter faktisk med burgeren. Da Rasmus Oubæk (til venstre), tidligere Michelinkok, og Christian Brandt (til højre), tidligere glarmester, satte sig for at lave et kvalitetsalternativ til de traditionelle burgerkæder, blev JAGGER født. Med JAGGER voksede både vores team, vores professionalisme og vores kærlighed til at skabe madoplevelser, der skiller sig ud.
Vores passion for mad førte os videre til pizzaen – og ikke en hvilken som helst pizza, men den napolitanske. Kendt som “the mother of all pizzas” er den napolitanske pizza verdenskendt for sin luftige dej, sit seje bid og sin simple, men kompromisløse smag. Hos OTTO har vi arbejdet os frem til at mestre netop dette håndværk – og det tog faktisk Rasmus Oubæk hele 131 forsøg, før han ramte den perfekte pizzabund.
Som medarbejder hos OTTO bliver du en del af en kultur, hvor vi kombinerer kærlighed til mad med innovation og udvikling. Du lærer både håndværket bag en autentisk napolitansk pizza og får mulighed for at vokse i en virksomhed, der konstant søger nye måder at løfte oplevelsen for gæsterne – og for hinanden.
OTTO REJSEN
OTTO BLEV FØDT PÅ VÆRNEDAMSVEJ
OTTOs historie begyndte i 2021 på Værnedamsvej, hvor vi åbnede vores allerførste pizzeria. Vores grundlægger, Michelin-kokken Rasmus Oubæk, havde en mission: at mestre den ægte napolitanske pizza – kendt som “the mother of all pizzas”. Det var dog ikke bare lige til. Faktisk tog det Rasmus hele 131 forsøg, før han ramte den perfekte pizzabund med den helt rigtige kombination af luftig dej, sejt bid og kompromisløs smag.
Resultatet blev en pizza, der satte en ny standard i København. Sammen med Christian Brandt og resten af teamet skabte vi en oplevelse, der hurtigt gjorde OTTO til et sted, pizzaelskere valfartede til. Det var begyndelsen på et nyt kapitel i Buzz CPH’s rejse – og fundamentet for den kultur af innovation og passion for mad, som stadig driver os i dag.
Vores 10. OTTO-restaurant
På bare tre år gik vi fra én enkelt restaurant til hele ti. Den 2. februar 2024 åbnede vi vores 10. OTTO på Strandvejen i Hellerup – en milepæl, der viste, hvor langt vi var nået på kort tid.
Rejsen havde været intens og fyldt med succes:
- 3 åbninger i 2021 (Værnedamsvej, Godthåbsvej, Strandlodsvej)
- 3 åbninger i 2022 (Rådhuspladsen, Trianglen, Elmegade)
- 2 åbninger i 2023 (Lyngby, Sluseholmen)
- 2 åbninger i starten af 2024 (Rødovre, Hellerup)
Med 10 restauranter spredt ud over København var OTTO ikke længere bare et pizzeria – men et brand, som københavnerne havde taget til sig. Det markerede kulminationen på tre års hårdt arbejde, passion og ambitioner om at bringe ægte napolitansk pizza til endnu flere gæster.
Om BUZZ CPH
Buzz CPH blev skabt i 2016 med JAGGER – født ud af en kærlighed til mad og ønsket om at sætte nye standarder for kvalitet. I 2021 fulgte OTTO Pizza med ægte napolitanske pizzaer, og i 2024 kom RITTA til med autentisk rice & curry.
I dag driver vi mere end 30 restauranter i Danmark og Norge og har over 400 medarbejdere på holdet. Rejsen er fortsat i fuld gang – og du kan blive en del af rejsen!
Arbejder du allerede hos BUZZ CPH?
Lad os rekruttere sammen og finde din næste kollega.